Dødens Engel i São Paulo

Tysk terror i Odense

Husmandsskolen - Gestapos hovedkvarter

Jødeaktionen på Fyn

Ejnar Børge Madsen

Odenseborgere i KZ-lejr

Josef Mengele

Josef Mengele – eller Dødens Engel, som han blev kaldt – var dog ikke unik i den forstand, at han var den eneste læge, som udførte bestialske forsøg på mennesker. Alene i Auschwitz-Birkenau var der ca. 30 læger, hvoraf omkring halvdelen beskæftigede sig med medicinske forsøg.

Josef Mengele var 32 år, da han i 1943 tiltrådte en stilling som SS-læge i Auschwitz-Birkenau. Når togene ankom til Auschwitz-Birkenau, var det SS-læger som ham, der udvalgte de folk, som skulle bruges til tvangsarbejde eller medicinske forsøg. Resten – i nogle tilfælde op til 80 % af en fangetransport – blev sendt direkte i gaskammer.

Såvel tidligere kz-fanger som lejrpersonale har påpeget, at Josef Mengele i forbindelse med udvælgelsesproceduren udmærkede sig ved at være særlig kynisk. Han blev også kaldt for ”Den hvide Engel”, fordi han – iført sin hvide kittel – stod på rampen og bestemte, hvem der skulle gå direkte i døden eller have lov til at leve – lidt endnu.

Men det er samtidig værd at huske på, at Josef Mengele også var en ægtemand og far, der hyggede sig med sin familie, når han ikke arbejdede med pseudovidenskabelige forsøg i Auschwitz.

Mengele begik talrige forbrydelser, f.eks. ved at henrette folk med indsprøjtning af benzin eller luft i hjertearterien samt likvideringer med sin tjenestepistol. Men det er først og fremmest hans medicinske forsøg på tvillinger, især børn, som siden har gjort ham til en af det nazistiske Tysklands mest berygtede personligheder.

Det er anslået, at omkring 3000 tvillinger blev sendt til hans forsøgslaboratorier, og at kun 200 overlevede. Forsøgene var grusomme: Kirurgiske indgreb uden bedøvelse, indsprøjtninger af dødbringende bakterier, blodtransfusioner mellem tvillinger, hvor den ene blev tappet helt for blod, indsprøjtninger af kemikalier i øjnene og mange andre pinefulde eksperimenter.

Man har aldrig fundet nogen dokumentation for formålet med forsøgene, men det formodes, at Mengele og hans kolleger forsøgte at finde en måde at reproducere den ariske race i hurtigere tempo.

Den bizarre ”forskning”, som Mengele lavede i Auschwitz, har siden gjort ham til en mytisk skikkelse – eller måske nærmere et monster. Desværre har dæmoniseringen af Mengele bidraget til at flytte fokus fra det faktum, at Josef Mengele på mange måder var en ”almindelig mand”, som blindt tilsluttede sig en fuldstændig forskruet ideologi.

Flugten
Den 17. januar 1945, ti dage før de sovjetiske tropper befriede Auschwitz-Birkenau, flygtede Josef Mengele mod vest. Han tilsluttede sig en lazaretenhed for den tyske værnemagt og blev kort tid før den tyske kapitulation taget til fange af amerikanske tropper. Selv om Mengele på dette tidspunkt var eftersøgt, fattede amerikanerne dog ikke mistanke i ham. Ved tilfangetagelsen var han nemlig iført værnemagtsuniform, og under interneringen forfalskede han sine identitetspapirer.

Allerede i august 1945 blev han derfor løsladt, hvorefter han i en periode levede i skovene nær sin hjemstavn i Günzburg i det sydlige Tyskland. Senere tog han arbejde som landbrugsmedhjælper på en gård nær Rosenheim.

Josef Mengele havde angiveligt et håb om at vende tilbage til et normalt liv i et nyt Tyskland og genoptage sin lægevidenskabelige forskning. Men dommene i Nürnberg-processen i 1947 fik ham til at opgive håbet, og med sin ungdomsven Hans Sedlmeiers hjælp flygtede han i juli 1949 til Buenos Aires i Argentina, hvor han blev indlemmet i et netværk af nazister, som levede i Sydamerika.

I Buenos Aires havde Josef Mengele 10 relativt rolige år, hvor han kunne bevæge sig mere eller mindre frit omkring uden at skulle bekymre sig om at blive arresteret. I 1950’erne havde Vesttyskland mere travlt med at genopbygge landet end at jagte naziforbrydere, så derfor kunne Mengele i 1956 sågar tage på en skiferie til Schweiz, hvor han fik lejlighed til at gense sin søn, Rolf.

Begyndelsen til 1960’erne indvarslede imidlertid nye tider for de nazistiske krigsforbrydere i Sydamerika. I 1959 udstedte anklagemyndigheden i Vesttyskland en international arrestordre på Josef Mengele, og 1960 arresterede den israelske sikkerhedstjeneste Mossad Adolf Eichmann, der ligesom Mengele opholdt sig i Buenos Aires. Eichmann, der også er blevet kaldt for jødeudryddelsens logistiker, blev smuglet til Israel, hvor han senere blev dømt til døden og henrettet.

Mange år senere fortalte den tidligere spionchef i Mossad, Rafi Eitan, til Jerusalem Post, at den israelske sikkerhedstjeneste godt vidste, hvor Mengele opholdt sig, men undlod at arrestere ham, fordi man ikke ønskede at bringe aktionen mod Eichmann i fare.

Mengele var klar over, at jorden var begyndt at brænde under ham. Med hjælp fra sit netværk forlod han Argentina, og efter et kort ophold i Paraguay rejste han i 1960 til Brasilien – nærmere bestemt staten São Paulo i Brasilien.

tilbage / frem