|
Ejnar Børge Madsen, af Ann Ammons
Ejner Børge Madsen blev født den 15. maj 1923 i Volderslev. Ejner Madsen var udlært klejnsmed og arbejdede på Wittenborgs Automat Fabrik i Odense.
I efteråret 1943 blev der oprettet militære grupper på Wittenborg. Ejner Madsen blev tilknyttet en af disse grupper og deltog derefter i våbeninstruktion og rensning og indskydning af våben, der blev nedkastet fra engelske fly.
Ejner Madsen var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og deltog i distributionen af det illegale blad Trods Alt. Han var aktiv i indsamlingen af penge og rationeringsmærker til illegale personer, der var gået under jorden.
I januar 1944 anmodede Ejner Madsen om at deltage i mere aktiv tjeneste i modstandsbevægelsen. Idet Walther gruppen på dette tidspunkt manglede mandskab blev det her Ejner Madsen og tre arbejdskammerater kom til at gøre tjeneste.
Ejner Madsen deltog i aktionen mod smørbåden Hever i Odense Havn den 30. august 1944. Den 4. september 1944 var Ejner Madsen med til at befri en af sine modstandskammerater, Erik Giersing, fra Odense Sygehus. Giersing var blevet hårdt såret under ildkampen ved Geels Kro den 11. juli.
Den 15. september 1944 fik fire mand fra gruppen ordre på at skaffe en tysk officersuniform. De fire var Ivan Nielsen, Evald Byrsing, Edmund Kjeldsen og Ejner Madsen. De tog i første omgang til området omkring Vindegade og Hans Tausensgade, hvor de tyske telefonpiger boede på Hotel Windsor. Tyske soldater kom på stedet om aftenen for at besøge deres kærester.
Da der efter et stykke tid ikke havde vist sig et brugbart emne, besluttede de fire unge mænd sig for at gå i Munke Mose. Munke Mose var et yndet udflugtsmål for tyske soldater og deres danske kærester. De opdagede hurtigt en tysk officer, der sad på en bænk med sin kæreste. Officeren nægtede at udlevere sin uniform og trak sin pistol. Under skudvekslingen blev officeren såret. Skyderiet tiltrak andre tyske soldater, og de fire besluttede sig for at forsvinde.
De gik langs åen mod Allerups Maskinfabrik. Her besluttede de sig for at krydse åen. Åen var på dette sted så dyb, at man ikke kunne bunde. For tre af de unge mænd var dette ikke et problem, men Ejner Madsen kunne ikke svømme. Han blev grebet af panik og slog omkring sig, da kammeraterne forsøgte at hjælpe ham. Da de tre nåede den anden siden, kunne de hverken se eller høre Ejner Madsen. De skyndte sig tilbage til deres cykler, hvor de så, at Ejners cykel stadig stod der.
Dagen efter kontaktede gruppen Falcks Redningskorps for at få hjælp til at bjærge Ejner Madsens lig. Idet liget ville drive med strømmen, besluttede de at lade liget ligge et par dage, hvorefter det kunne bjærges ved slusen overfor Deutsches Haus. For ikke at vække tyskernes opmærksomhed stillede man en cykel og en taske med tøj for at illudere et selvmord.
Liget blev bjærget et par dage senere. Ejner Madsen blev begravet på Stenløse Kirkegård den 28. september. Hans kammerater tog en stor risiko ved at deltage i begravelsen og medbringe en krans i de allierede farver.
|
